En skovejendom langt inde ad en grusvej. En stor og lys nybygget træbygning og et mindre, fattigt stuehus fra et gammelt husmandssted. Gammelt møder nyt. Masser af plads og uforstyrrethed. Sådan vil du opleve Leadership Lighthouse´s kursusejendom på Hærvejen en lille halv times kørsel fra Vejle, Billund, Herning og Horsens.
Kursusejendommen var indtil 2004 et af de mest stille steder i Jylland og har været i Foghfamiliens eje siden 1964. Uanset, hvor man befinder sig på de 22 hektar, kan man ikke se andre bygninger. Det kan man stadig ikke, men i 2004 stoppede stilheden og siden har lyden fra Midtjyske Motorvej konstant bølget i baggrunden. Derfor kalder vi stedet for Hærvejsøen.
Motorvejen har lært os noget vigtigt. Efter at have forbandet støjen i nogle år, valgte vi at acceptere lyden. I stedet for at give den en negativ betydning besluttede vi, at det på en måde var lyden af et bølgebrusende hav. Læren var klar og enkel: Vi kan ikke ændre begivenhederne omkring os, men vi har selv indflydelse på, hvilken betydning vi tillægger dem. Passende symbolsk at indse det, når vi nu netop er på en kursusejendom.
På Hærvejsøen laver vi kurser og uddannelse for mindre grupper og workshops, teambuilding og ledercoaching. Vi benytter også andre kursussteder, blandt andet på lille ø, Egholm, i Limfjorden eller Borre Knob ved Juelsminde.


Professionelle samtaler
– mennesker i samtale skaber resultater
Det er samtalerne, der er drivkraften i succesfulde organisationer. Det er dem, der knytter bånd mellem mennesker, så de kan skabe stærke resultater.
På uddannelsen lærer du at mestre den professionelle samtale.
Du får du dyb indsigt i samtalens anatomi og vil forstå både ”sam” og ”tale”. Det vil hjælpe dig med at lykkes med dine mål og ambitioner.
Det er gennem samtalen, vi får skabt klarhed og handlekraft. Her nye ideer får liv. Her vi lægger planer. Tager konflikter. Motiverer og giver feedback.
Oversigt over uddannelsen:
6 Moduler
Uddannelsen i Professionelle Samtaler består af 6 moduler. Derudover får du to personlige sparrings-samtaler. På modulerne bliver du præsenteret for de vigtigste teorier og den bedst afprøvede praksis inden for professionelle samtaler. Du lærer praktiske samtalegreb, som du hurtigt kan bruge i din organisatoriske hverdag og du vil arbejde med dine individuelle udviklingsmål.
Uddannelsens opbygning og baggrund
Uddannelsen har et stærkt fokus på praksis. Modeller og værktøjer vil altid være rettet mod dine organisatoriske udfordringer. Undervisningen vil være derfor have et særligt blik på, at du lærer konkrete samtalegreb, som du kan bruge i dit arbejde. Læringsformen er en blanding af øvelser, teori og refleksion; samt demoer i plenum.
Kim Fogh og Henrik Isaksen, de to hovedundervisere, har deres ståsted i systemisk og dialogisk teori. De har den eksistentialistiske filosofi som et udgangspunkt for organisatoriske samtaler og arbejde.
Ud over Henrik og Kim kommer du til at møde nogle af landets bedste gæstelærere fra både universiteter og erhvervsliv.
Videoer
Modul 1 – Coaching og team samtaler
På modul 1 vil du arbejde med organisatorisk coaching og team samtaler. Du vil blive introduceret til coaching teori, psykologi og filosofi og der vil være et stærkt fokus på at omsætte værktøjer og greb til din egen praksis.
Udvalgte Indholdselementer:
- Team teori og det reflekterende team
- Samtalestyring (Gamemastery)
- Anerkendelse og AI som grundlag for organisatoriske samtaler
- Struktureret dialog og brobygning
- Den løsningsfokuserede samtale
Du får:
- Professionelle coachingteknikker
- Feedback fra deltagere og undervisere
- Styrket forståelse af samtaler som organisatorisk drivkraft
- Kendskab til dine egne styrker og svagheder i organisatoriske samtaler
Modul 2 – Styring, strategi og magt i samtaler
På Modul 2 arbejder vi med at tage ledelse i den professionelle samtale. Her vil du styrke din forståelse af magt i relationer og samtaler.
Udvalgte Indholdselementer:
- Magt og etik i professionelle samtaler
- Sprog og værdier i organisationen.
- CMM (Coordinated Management of Meaning)
- Hypoteser og antagelser I samtaler
- Foucaults magtbegreb
Du får:
- Teknikker til at lede professionelle samtaler i organisationen
- Forståelse for magt i organisationen
- Redskaber til at have strategiske samtaler
- Indsigt i din egen magt og dets påvirkning på dine samtaler
Modul 3 – Feedback
Modul 3 handler om feedback som en professionel samtale. Du vil lære at give og modtage feedback, der styrker læring og motivation. Du bliver introduceret til konkrete modeller og metoder til anerkendende feedback.
Udvalgte Indholdselementer:
- Forståelse for de psykologiske mekanismer bag effektiv feedback
- Feedback som ledelsesværktøj
- Feedback-kultur i organisationen
- ”Meetback” som en måde at spejle den anden
- Nærvær og relationer i professionelle samtaler
Du får:
- Metoder og teknikker til at give konkret feedback
- Samtalegreb til den vanskelige feedback
- Øvelser i at bruge feedback i plenum
- Forståelse for at bruge feedback som organisatorisk kommunikation
Modul 4 – Præsentationsteknik
På modul 4 arbejder vi med præsentationsteknik og budskaber. Du lærer at designe enkle og kraftfulde budskaber, som du kan bruge i præsentationer og på møder i dit arbejde. Du vil få indblik i de mest effektive teknikker fra TV-branchen og lære at bruge dem i din organisatoriske praksis.
Udvalgte Indholdselementer:
- Lær at kommunikere med klare og enkle budskaber
- Nyhedstrekanten – lær de bedste tricks fra medierne
- Kropssprog og stemmeføring, der styrker din kommunikation
- ”Elevator-talen” – Lær af aflevere et budskab på 1 min
- Storytelling
Du får:
- Forståelse for hvordan kraftfulde taler og præsentationer virker
- Indsigt i mediernes og journalisternes kommunikations-greb
- Videofeedback på dine præsentationer
- Lært at nyde ”at være på”.
Modul 5 – Proces, facilitering og gode møder
På modul 5 arbejder du med organisatoriske processer og hvordan du kan håndtere større grupper af mennesker. Derudover vil du arbejde med det gode møde, som kan sikre gode samtaler og størst mulig effektivitet.
Udvalgte Indholdselementer:
- Værktøjer til at gennemføre og facilitere forandringsprocesser
- Forberedelse og facilitering af gode møder og paneldebatter
- Hvordan skaber du motiverende processer og engagement hos deltagerne
- Håndtering af ”besværlige” mødedeltagere
- Hvordan processer kobles til strategiske mål og resultater
Du får:
- Konkrete procesgreb som du kan bruge i din organisation
- Forståelse for dine egne styrker som procesfacilitator
- Teori om møde-dynamikker
- Lært at interviewe og facilitere en paneldebat
Modul 6 – Konflikthåndtering og dialog (samt eksamen og certificering)
På modul 6 vil vi arbejde med konflikter som en udfordrende, men naturlig del af det organisatoriske liv. Du vil blive introduceret til en anerkendende og værdsættende måde at se konflikter og vil lære greb til at håndtere dem.
Du vil arbejde med dialog, som en måde at styrke samarbejde og effektivitet. Du vil blive introduceret til dialogisk teori og praksis med hovedfokus på træning og øvelser. Derudover vil der på modul 6 være eksamen og certificering.
Udvalgte Indholdselementer:
- Teori om konflikter i organisationer
- Praktisk arbejde med ”konflikt-trappen”
- Samtale-værktøjer til at møde og håndtere konflikter
- Praktiske dialogreb i samtaler
- Eksamen og certificering
Du får:
- Konkrete værktøjer til at bruge konflikter som organisatorisk resurse
- Lært at håndtere konflikter i samtaler og møder
- Modeller og design til at skabe og implementere organisatoriske dialoger
- Kendskab til konflikttrappen
Praktik
Næste kursusstart:
Hold oprettes løbende, når der er nok deltagere
Varighed og sted:
12 dage
Modul 1, 3, 4 og 6 er internatmoduler på kursusejendom på Hærvejen midt mellem Vejle, Billund og Herning. Modul 2 og 5 er i Aarhus.
Samlet pris:
Samlet pris: 39.995. kr. ekskl. moms. Tillæg for forplejning og enkeltværelse på internatmodulerne.
Undervisere
Underviserne er to af landets mest erfarne og bedst uddannede i professionelle samtaler. Både Henrik Isaksen og Kim Fogh er Mastere i Læreprocesser og Organisatorisk Coaching fra Aalborg Universitet. De er uddannede journalister med tilsammen 30 års reporter-, værts- og ledererfaring fra TV2 og DR. De har derudover begge årelang erfaring fra det private erhvervsliv, hvor de har fungeret som ledere, organisatoriske chefkonsulenter og ledelses-coaches. Henrik har videreuddannet sig i Leadership and Professional Development på Tavistock Institute i London og Kim har gennemført Advanced Coaching Certification fra Columbia University, New York.

Kim Fogh
Erfaring
- Ejer og direktør, Leadership Lighthouse
- Senior Business Coach + Talent Development Specialist, Vestas Wind Systems A/S
- Programchef, DR
- Chef for DR Livsstil
- Journalist, redaktør, vært TV2-Nyhederne, TV2-Sporten, TV2-dokumentar, TV2-OJ
Uddannelse og certificeringer
- Master i Læreprocesser, Organisatorisk Coaching, Aalborg universitet
- Advanced Coaching Certification, Columbia University, New York
- Discipline of Innovation, Stanford Research Institute, CA, USA
- Journalist, Danmarks Journalisthøjskole (DJH)

Henrik Isaksen
Erfaring
- Chefkonsulent, Education Lead, Mannaz A/S
- Chefkonsulent og underviser, Rambøll Management (Attractor)
- Kommunikationsrådgiver, Ledelsescoach, Vestas Wind Systems A/S
- Kommunikationsrådgiver, Strategos
- Journalist, redaktør, DRNyheder, TVAvisen
Uddannelse og certificeringer
- Master i Læreprocesser, Organisatorisk Coaching, Aalborg universitet
- Certificeret systemisk coach, EMCC Senior Practitioner Level
- Journalist, Danmarks Journalisthøjskole (DJH)
- Certificate in Coaching for Leadership and Professional Development, The Tavistock Institute, London
Midt i Livet
– 24 intense timer + 1 år
Indhold:
Midt i Livet er et koncentreret udviklingsboost for dig, der mærker dine ambitioner, håb og drømme råbe på dig. Du har måske ikke hørt ordentligt efter – endnu.
- Hvad vil du med dit arbejdsliv?
- Hvordan fungerer dit personlige liv?
- Hvor tæt er du på det, du drømte om, da du var 25 – og hvad har du mod på at ændre nu, før det er for sent?
I løbet af 24 intense timer får du kikket både indad og fremad. Noget af tiden alene, men mest som en del af en arbejdsgruppe på ca. 10 personer. I vil være både topledere og ufaglærte og lige netop på det her kursus, giver det rigtig god mening at deltagerne er meget forskellige, for I kommer til at inspirere og overraske hinanden.
Midt i Livet er 24 intense timer og samtidig et helt års lærings- og udviklingsforløb. Efter de første 24 timer, mødes du til digital opfølgningssession med dit hold 1 time hver måned. Du fortæller, hvor langt du er i dit individuelle udviklingsforløb og du får feedback fra os andre. Derudover får du ny teori og inspiration fra underviserne. Som afslutning på Midt i Livet-forløbet får du mulighed for at mødes fysisk til endnu et intenst Midt i Livet-døgn. En finale, der hjælper dig med at komme afklaret og videre i livet, klogere på dig selv.
Midt i Livet-døgnet er inspireret af den amerikanske Harvard professor Robert Kegans forskning om udviklingsfaser i voksenlivet – med fokus både på arbejdslivet og det personlige liv. Du vil opleve nye vinkler på udviklingsteori, praktiske øvelser, natur, musik og kombinationen af højt tempo og tid til stille refleksion.
Målgruppe: Ledere, projektledere, specialister og ufaglærte i alderen ca. 40-65.
Undervisere: Kim Skovmand Fogh + Palle Skovmand Fogh
Tidsforbrug: 1 døgn (fra kl. 12-12) 10 x 1 times online-sessioner + 1 opfølgningsdøgn
Kursets formål: Giv dig selv et dybdegående service-tjek. Få justeret kursen på din karriere og din personlige udvikling – og forpligt dig på de nødvendige forandringer.
Forventet udbytte: Efter Midt i Livet-forløbet ved du, hvordan du skal komme videre i den retning, du har brug for i dit liv og din karriere. Du har fået ny tillid til, at du kan få vigtige ændringer til at ske og du har fået et netværk, der vil hjælpe dig på vej.
Praktik
Kurset foregår på Hærvejsøen, Hærvejen 177, Sdr. Kollemorten, 7323 Give.
Målgruppe: For en gangs skyld er det ligegyldigt om du er leder eller lærling. Der er kun to ”adgangskrav”: 1) du skal være mellem 35 og 70 år. 2) du skal inden kurset formulere 3-5 linjer om din motivation for at deltage og sende dem til kim@leli.dk.
Pris: 100 kr. i timen, både for 24 timers kurserne og for online-sessionerne. Vælger du kun at deltage i første kursusdøgn er prisen: 2400 kr + moms. For det beløb får du hele første del af kursusforløbet og fuld forplejning, 100% økologisk fra landsdelens bedste leverandør. Samlet pris for hele forløbet: 5800 kr + moms
Du er velkommen til at overnatte på Hærvejsøen. Der er noget på programmet det meste af døgnet, men du får også nogle timer til at sove. Enkeltværelse (først til mølle): 500 kr. Delt dobbeltværelse 250 kr. eller storrum 150 kr. Vi henviser også gerne til gode og prisvenlige overnatningsmuligheder i nærheden.

“En af kvaliteterne ved at være forbi de første ungdomsår og stadig på afstand af alderdommen er, at her – midt i livet – kan vi for alvor træde i karakter. Vi har opnået en vis sum af livserfaring og selvindsigt og vi ved, at livet går hurtigt. Vi søger meningsfuldhed og integritet, både professionelt og personligt. Fælles for de fleste af os er et ønske om finde helt ind til vores livsformål eller purpose. Der, hvor vi ved, at vi lever på en måde, som vi ikke senere vil fortryde.”