Kursus i uforstyrrede omgivelser

Hærvejsøen

En skovejendom langt inde ad en grusvej. En stor, lys hovedbygning fra 2017 og en spise-og soveafdeling fra 2023 uden én eneste hvid væg, og endnu højere til loftet. Masser af plads og uforstyrrethed. Sådan vil du opleve Leadership Lighthouse´s kursusejendom på Hærvejen en lille halv times kørsel fra Vejle, Billund, Herning og Horsens.

Kursusejendommen var indtil 2004 et af de mest stille steder i Jylland og har været i Skovmand Foghfamiliens eje siden 1964.

Uanset, hvor man befinder sig på de 22 hektar, kan man ikke se andre bygninger. Det kan man stadig ikke, men i 2004 stoppede stilheden og siden har lyden fra Midtjyske Motorvej konstant bølget i baggrunden. Derfor kalder vi stedet for Hærvejsøen.

Motorvejen har lært os noget vigtigt. Efter at have forbandet støjen i nogle år, valgte vi at acceptere lyden. I stedet for at give den en negativ betydning besluttede vi, at det på en måde var lyden af et bølgebrusende hav. Læren var klar og enkel: Vi kan ikke ændre begivenhederne omkring os, men vi har selv indflydelse på, hvilken betydning vi tillægger dem. Passende symbolsk at indse det, når vi nu netop er på en kursusejendom.

Generel information

 Alle voksne, kom som dig selv eller som leder, projektleder, specialist og ufaglært i alderen ca. 35-70.

Kim Skovmand Fogh + Anne Hjernøe. Sammen ved vi en del om identitet, udvikling, ledelse, kommunikation, krop, ernæring og om at sætte retning, og holde fast på trods af uforudsete overraskelser undervejs

4 døgn (fra kl. 10-10) og 4 x online-gruppe sessioner + afsluttende online “epilog workshop” 

Giv dig selv et dybdegående personligt service-tjek, så du kan komme afklaret videre i dit liv / arbejdsliv med det, der skaber mest værdi, mening og glæde.

LIVET ER NU vil hjælpe dig med at træffe valg og prioriteringer, du kan være (endnu mere?) stolt af. Du får ny tillid til, at du kan få vigtige ændringer til at ske og du får et netværk af andre, der ligesom dig, tager deres liv alvorligt – fordi vi nok kun har ét 😊

Kurset foregår på i lyse lokaler i en fredsskov på Hærvejen ved Jelling

Samlet pris for de 12 måneders udvikling: 19.500 kr (ex. moms). 

For det beløb får du 4 døgnmoduler med fuld forplejning og online læringsgrupper og afsluttende workshop.

 Overnatning på Hærvejen kan tilkøbes: 600 kr / enkeltværelse og 300 kr for fællesværelser. 




Nyt kursus:
LIVET ER NU - Et 360 graders tjek ind

12 måneders udvikling for dig, der ikke vil risikere at fortryde, at du ventede for længe

LIVET ER NU hjælper dig hele vejen rundt om – og ind i – de vigtigste livstemarer og spørgsmål, så du afklaret kan komme videre med alt det, der skaber mest værdi og glæde for dig. 

Det er dig, der bestemmer, om du tager afsæt i dit personlige liv, i dit arbejdsliv eller i begge dele. Uanset, hvor du lægger snittet, kommer du både til at arbejde i mindre grupper, alene og ind imellem også i plenum sammen med hele holdet. Vi bruger anerkendte teorier, øvelser og modeller funderet i nyeste forskning og sund fornuft. 

LIVET ER NU er et 360 graders tjek ind, så forvent inspiration og udfordringer både til hjernen, hjertet, kroppen og sjælen. Som  deltager definerer du “en ambition”; dit læringsmål, der bliver din  personlige udviklingsmotor gennem de 12 måneders udviklingsforløb.

Vi arbejder med velkendte classroom læring, vi inddrager musik, poesi og vi bruger naturen, der bogstaveligt talt omfavner os. Du bliver en del af en lille læringsgruppe og fire gange i løbet af et år mødes den samlede gruppe et helt døgn på Hærvejen nær Jelling.

HVEM ER DU?

Du er gammel nok til at have indset, at livet ikke varer for evigt. Måske er det på tide at tage initiativet og træffe nogle vigtige valg i dit liv? Har der sneget sig lidt uinspirerende rutine ind i din hverdag? Er der kommet for lang afstand til din passion, dine ambitioner og de drømme du engang troede, du nu ville være i gang med at leve ud og få en masse mening, fællesskab og glæde ud af?

Målgruppen er voksne mennesker, der har lyst til at se sig selv i spejlet fra flere vinkler og mod på at se, hvad der kommer ud af det, når man sætter sig mål og får støtte og inspiration fra andre til at holde af, holde ved og holde ud.

Måske får du LIVET ER NU betalt af din arbejdsplads. Måske tager du en beslutning om at lave en livsvigtig investering i dig selv.

HVAD FÅR DU/DIN ORGANISATION UD AF FORLØBET?

Du kan glæde dig til at:

> opdage styrker og talenter, du havde glemt, du indeholder

> blive udfordret på nogle af dine velkendte fortællinger om dig selv

> få støtte til at blive afklaret omkring dine prioriteringer

> blive inspireret af hvordan andre tackler voksenlivets udfordringer

> få opmuntring til at holde fast i dine beslutninger

Du får både personlig læring, adgang til ny viden og du bliver en del af et stærkt og fortroligt fællesskab. Du følges med max. 12 modige og nysgerrige mennesker gennem 4 døgnmoduler og et online parallelspor. Du bliver blandt andet introduceret til det internationale udviklingskoncept Inner Development Guide (IDG), der har hjulpet 1000-vis af mennesker til afklaring, mening og retning, både personligt og professionelt.

Hvis du tager din læring med på din arbejdsplads, vil dine kolleger, chefer og medarbejdere opleve, at du træder tydeligere og mere sikkert frem, tager større ansvar og har nemmere ved at samle folk omkring dig.

Generel information

Voksne sønner og deres fædre

Kim Skovmand Fogh og August Møller Fogh

1 døgn (fra kl. 12-12)

Få nye vinkler på hinanden, så I forstår hinanden (endnu) bedre og kan få mere glæde af hinanden fremover

I bliver tilpas udfordret på en måde, så I ikke kan undgå at komme til at se jer selv fra lidt andre vinkler, end I hidtil har gjort. Både som individer og som familie. I lærer nye måder at samtale og samarbejde på. I bliver inspirereret og konstruktivt forstyrret af at opleve hvordan andre fædre og sønner har glæde og besvær af hinanden. I bliver også inviteret til at tage nogle forpligtende beslutninger, der vil hjælpe jer til  tættere kontakt fremover.

Kurset foregår på Hærvejsøen, Hærvejen 177, Sdr. Kollemorten, 7323 Give.

4000 kr + moms for 2 deltagere (forplejning inklusive).

Overnatning på Hærvejsøen kan tilkøbes. Gratis i eget telt, i shelter mv. Vi henviser også gerne til gode og prisvenlige overnatningsmuligheder i nærheden.

Kursus: Far og søn

Jeres unikke historie, sammen og hver for sig

Talrige undersøgelser fortæller, at når mennesker i en høj alder kigger tilbage på deres liv, er der én ting de ville ønske, de havde prioriteret højere: Mere tid sammen med deres allernærmeste. Her findes den ultimative glæde og livstilfredshed. Paradoksalt nok vælger mange af os i stedet at fordybe os i jobbet, hobbyen og opgaver, vi føler os forpligtet til i dagligdagen.

For alle jer fædre og sønner er her en chance for en dosis rå livsglæde og meningsfyldt samvær. Et døgn hvor I kommer (endnu) tættere på hinanden og får nye vinkler på jer selv som far/søn. I kommer til at møde en lille flok andre fædre og sønner, som via deres individuelle fortællinger kommer til både at udfordre og inspirere jer.

Indhold: Far&søn kurset er et intenst og afvekslende døgn, hvor der er program i alle vågne timer. Vi arbejder ud fra fem overskifter:

Undervejs bliver der masser af maskulint samvær, musik og sang, god mad, bål om natten og sanseåbnende morgenekspedition i den skov, vi bor midt i.

Næste kursusdøgn: 3.-4. oktober 2026 (fra kl. 12-12)

Kim Skovmand Fogh
  • Ejer og direktør, Leadership Lighthouse
  • Senior Business Coach + Talent Development Specialist, Vestas Wind Systems A/S
  • Programchef, DR
  • Chef for DR Livsstil
  • Journalist, redaktør, vært TV2-Nyhederne, TV2-Sporten, TV2-dokumentar, TV2-OJ
  • Master i Læreprocesser, Organisatorisk Coaching, Aalborg universitet
  • Advanced Coaching Certification, Columbia University, New York
  • Discipline of Innovation, Stanford Research Institute, CA, USA
  • Journalist, Danmarks Journalisthøjskole (DJH)
August Møller Fogh
  • Selvstændig, fuldtidsprofessionel musiker AKA GUZO, sangskriver og producer siden 2017
  • Student fra Katedralskolen i Århus 2016
Hans Bredsted Lomholt
  • Mangeårig partner med egen praksis i Aalborg og tidligere ansat ved Aarhus Universitetshospital.
  • Doktor med. speciallæge i Dermato-Venerologi. Stifinder.

Vil du høre mere om, hvordan Leadership Lighthouse kan hjælpe dig eller din organisation?

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Vi ser frem til at hjælpe dig!

da_DKDanish